Der sker en masse ting i kroppen, når du bliver stresset. I forhold til stress og kroppen, så er det en fysisk reaktion på noget psykisk. Det kan vise sig på mange måder. Du kan blive mere pirrelig, sove dårligt, have svært ved at huske og være ked af det uden grund. Andre kan have fysisk ubehag og snurren i lemmer, der findes mange forskellige reaktioner, så det vigtigste er at lytte til sin krop og ikke bare ignorere symptomerne. Vi er vant til at skulle kunne klare både job, hjem og parforhold, men det går ikke i længden at forsøge og yde 100 % på det hele. Du er nødt til at prioritere. Det kan godt se ud som om andre kan få det til at gå op, men tænk over, at der måske er ting, du ikke ser, og ting du ikke ved. Desuden hjælper det ikke at sammenligne dig selv med andre, det kommer der ikke noget godt ud af.
